Karriere i jeopardy? Real Madrid-anfører skal opereres Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Karriere i jeopardy? Real Madrid-anfører skal opereres

Real Madrid holder vejret i disse dage.

Dani Carvajal har bolden for fødderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der er rigtig triste nyheder i Real Madrid.

Mandag aften har Los Blancos nemlig bekræftet, at 33-årige Dani Carvajal har pådraget sig en ny knæskade.

Tilbage i oktober 2024 blev Real Madrid-legenden også ramt af en meget alvorlig knæskade, da han rev sit korsbånd over og først vendte tilbage til grønsværen i denne sæson.

Men nu er den altså gal igen.

- Efter undersøgelser udført på vores anfører, Dani Carvajal, af Real Madrids lægeteam, er det blevet konstateret, at han har en løs ledstruktur i højre knæ. Carvajal vil gennemgå en kikkertoperation, skriver klubben på sin hjemmeside.

Real Madrid melder ikke noget om skadens omfang, men i lyset af hans tidligere skrækskade og 33 år er det værd at spekulere i, om skaden kan få konsekvenser for hans videre færd som professionel fodboldspiller.

Dani Carvajal har bolden for fødderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I denne sæson har Carvajal noteret sig for otte optrædener for Real Madrid.

Den madrilenske anfører har kontrakt med Kongeklubben frem til sommeren 2026.

Mest læste

Notifications

Notifikationer