Trods 4-0-sejr: Tullberg ikke tilfreds med FCM-start
FC Midtjylland kørte FC Fredericia over søndag eftermiddag, men cheftræner Mike Tullberg var ikke tilfreds med hele indsatsen.

FC Midtjylland holder trit med AGF i toppen af 3F Superligaen.
Søndag eftermiddag snuppede midtjyderne en fuldt fortjent sejr på 4-0 ude mod FC Fredericia, hvor særligt den midtjyske offensiv foldede sig ud.
Men selvom Mike Tullbergs tropper fik tre ganske sikre point ind på kontoen, var han ikke tilfreds med hele præstationen.
Det var særligt holdets indledning, der ikke bestod.
- Jeg synes, at vi spiller ekstremt ringe de første tyve minutter, og det får spillerne også at vide i pausen.
- Der er nogle små aftaler, vi ikke overholder. Jeg er glad for, at vi får tre point og vinder 4-0, men der er også nogle ting, vi har påtalt, som vi ved skal gøres bedre, siger Mike Tullberg til Viaplay efter sejren.
Kampprogrammet er presset i denne tid for FC Midtjylland, hvor holdet både balancerer Superliga-fodbold med Europa League og pokalkampe.
Mike Tullberg er dog imponeret over, hvordan holdet håndterer det.
- Vi har vist, at vi er voksne nok til at spille europæisk, såvel som Superliga. Nu venter Silkeborg næste gang, og dem skal vi også være vågne mod, siger Mike Tullberg.

Næste opgave for Mike Tullberg og FC Midtjylland er nemlig i Oddset Pokalen, hvor Silkeborg IF er modstanderen.
En tidligere FCM-stjerne er på ønskelisten i Herning og omegn.
Læs mere her:

FC Midtjylland
FC Fredericia
Mike Tullberg












