Midtjysk magtdemonstration: FCM ydmyger Fredericia på eget græs Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Midtjysk magtdemonstration: FCM ydmyger Fredericia på eget græs

FC Midtjylland fortsætter deres flotte form med en storsejr ude mod FC Fredericia.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
| Monjasa Park | 26 okt 2025-14.00
FC Fredericia
t v t t t
0 : 4
Slut
FC Midtjylland
v v u v v
Djú Franculino
29'
G. Cho
34'
M. Krüger-Johnsen
50'
Júnior Brumado
53'

Der var aldrig for alvor tvivl om vinderen i opgøret mellem FC Fredericia og FC Midtjylland.

Selvom det sluttede 3-3 seneste gang, de to klubber tørnede sammen i Superligaen, gjorde FC Midtjylland og Mike Tullberg alt, hvad de kunne for ikke at gentage det skuffende resultat.

Med en sejr på hele 4-0 snuppede midtjyderne tre sikre point i en kamp, hvor kampen allerede var så godt som afgjort efter en times spil.

I første halvleg var de offensive kræfter i hopla for de gæstende midtjyder, og det var ikke overraskende Franculino, der med et flot hug bragede FC Midtjylland foran med 1-0.

Det var angriberens 12. sæsonmål i Superligaen.

Angrebskollegaen Cho Gue-sung ville også lege med, og fem minutter senere kunne sydkoreaneren bringe gæsterne foran med 2-0.

Det gav anledning til at spare et par profiler fra anden halvlegs start for Mike Tullberg. Cheftræneren pillede Aral Simsir og Franculino og erstattede dem med Mikel Gogorza og Junior Brumado.

Netop de to indskiftere skulle vise sig at være regulære 'super-subs', da både Gogorza og Brumado inden for få minutter havde scoret til henholdsvis 3-0 og 4-0 for FC Midtjylland.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Herefter blev også Philip Billing og Dario Osorio taget af banen med henblik på FC Midtjyllands travle kampprogram.

Det ændrede ikke det store ved opgøret, hvor midtjyderne var tættere på 5-0 end på at lukke mål ind.

Med sejren holder FC Midtjylland fat i AGF i toppen af 3F Superligaen, hvor kun to point adskiller de to klubber.

FC Midtjylland og AGF mødes i næste spillerunde på MCH Arena.

I FC Midtjylland drømmer mange om at hente særligt en spiller hjem.

Læs mere her:

Billing og Bach Bak drømmer om landsholdsprofil i FC Midtjylland: Ville være fantastisk

Mest læste

Notifications

Notifikationer