Østrøm efter VAR-drama: Tydeligt at der ikke er straffe Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Østrøm efter VAR-drama: Tydeligt at der ikke er straffe

Robin Østrøm var lige ved at blive skurk for Silkeborg, men dommer Redder omstødte sin dom efter VAR-tjek.

Østrøm brokker sig i kamp for Silkeborg
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Vejle

Robin Østrøm gik fra fra helt til skurk - og tilbage til helt igen for søndag for Silkeborg IF.

I udekampen mod Vejle Boldklub var han og holdkammeraterne på vej mod en 1-2 sejr, da han ifølge dommer Mikkel Redder begik et straffespark.

Østrøm havde afværget en farlig Vejle-chance med en glidende tackling dybt inde i Silkeborgs felt, men dommeren pegede på pletten, og så var sejren ved at glide ud af hænderne på Silkeborg.

Men efter nogle ophedede minutter og et VAR-tjek blev dommen omstødt, til stor lettelse for hovedpersonen selv.

- Forklaringen er, at jeg rammer bolden. Jeg får faktisk at vide, at det ikke er på mig, men på Jens (Martin Gammelby, red.) han dømmer den først. Men han forklarer efterfølgende, at det er mig, han kigger på ude ved VAR.

- Han dømmer jo klart og tydeligt, at der ikke er straffe, hvilket jeg også mener, i min egen optik, udtaler Østrøm til Campo og pressen efter opgøret.

Østrøm brokker sig i kamp for Silkeborg
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Situationen skete efter et koks af Østrøm, og det irriterer den 23-årige forsvarer.

- Det er jo en fejl af mig, der gør, at jeg ender ud i sådan en situation, hvilket jo selvfølgelig er irriterende. Vi havde perioder, hvor vi spiller godt, men også andre perioder, hvor vi mistede en masse nemme bolde, mig selv Inklusive.

- Så ja, det er jo selvfølgelig også dejligt at kunne reparere fejlen igen, lyder det fra Østrøm.

Se situationen efter 2:01 i klippet her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer