Kriseramte Vejle taber efter dramatisk afslutning Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Kriseramte Vejle taber efter dramatisk afslutning

Vejle Boldklub troede de havde fået straffespark, men i stedet endte det med sæsonens ottende nederlag mod Silkeborg IF.

Enggård tager sig til hovedet
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
| Vejle Stadion | 26 okt 2025-14.00
Vejle Boldklub
u v u t t
1 : 2
Slut
Silkeborg IF
v u u t v
C. Gammelgaard
8'
T. Adamsen
19'
Pedro Ganchas
31'

Vejle Boldklub kom foran, men ak. Superligaens bundhold kan bare ikke vinde fodboldkampe.

Søndag eftermiddag fortsatte den negative stime for Vejle, som ikke har vundet siden 1. august.

Søndag eftermiddag var det Silkeborg IF, som vandt 1-2 på Vejle Stadion, men det var ikke uden stor dramatik.

Prelec' sejrshungrende mandskab kom foran allerede efter otte minutter, da Christian Gammelgaard køligt sparkede bolden ind bag Nicolai Larsen.

Prelec havde i dagens anledning skiftet formation til en fem-backkæde, men det var ikke nok til at holde Silkeborgs velsmurte pasningsmaskine fra hverken mål eller chancer.

Efter 20 minutter forsøgte Vejle-spillerne sig med et højt pres, men Silkeborg spillede med få afleveringer sig ud af presset og sendte Tonni Adamsen afsted i en løbeduel med Lasse Nielsen.

Den 30-årige Silkeborg-bomber løb fra sin oppasser og chippede elegant Kent Nielsens mandskab på omgangshøjde. Det var en kold spand vand i hovedet på Vejle, som var inde i en af sine gode perioder.

Enggård tager sig til hovedet
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Og ondt skulle blive værre for Vejle.

Efter en halv time snork sov Vejles forsvar efter en dødbold, og det udnyttede en helt fri Pedro Ganchas ved bagstolpen til at heade gæsterne i front.

Derfor var det 1-2 ved pausen efter en underholdende første halvleg.

Dramatik kort før slutfløjt

Anden halvleg havde slet ikke samme pondus som de første 45 minutter, og stillingen var derfor uændret som stadionuret nærmede sig de 90 minutter.

Men to minutter før den ordinære tid var ophørt, fik Vejles Alexi Pitu tilkæmpet sig et straffespark efter en glidende tackling af Robin Østrøm.

Der var jubel på Vejle Stadion og frustration hos Silkeborg, som mente at der var ren bold. Og der skulle da også en VAR-tjek til for at stadfæste dommen:

Ren bold og kendelsen blev omstødt.

De hårdtprøvede Vejle-spillere forsøgte at presse til sidst, men luften var feset ud af ballonen, og derfor endte det med en 1-2-sejr til Silkeborg IF.

Dermed er Vejle fortsat på sidstepladsen i 3F Superligaen, nu med otte nederlag i 13 kampe. Silkeborg indtager sjettepladsen i rækken.

Mest læste

Notifications

Notifikationer