Tullberg: Ikke tilfreds med første halvleg Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Tullberg: Ikke tilfreds med første halvleg

Selvom der stod 0-3 på tavlen til sidst, var cheftræneren ikke tilfreds med hele opgøret torsdag aften.

Mike Tullberg har en sort trøje på
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har fået en flyvende start på årets Europa League.

Efter de første tre runder ligger Ulvene nummer ét i ligafasen efter lutter sejre.

Torsdag aften kunne de rejse hjem med en 0-3-sejr over Maccabi Tel Aviv, men selvom resultatet måske ser overbevisende ud, er der stadig hår i suppen for Midtjyllands cheftræner, Mike Tullberg.

Han var nemlig langt fra tilfreds med den første halvleg, hans hold præstede torsdag aften. Det fortæller han til Disney+ efter kampen.

Mike Tullberg har en sort trøje på
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Kampen isoleret set i dag - jeg er ikke tilfreds med første halvleg. Jeg synes, at den plan vi har lagt, går op, både imod bolden og når vi har bolden. Men jeg synes ikke, vi har kvalitet nok, når vi har bolden. Jeg synes, vi smider utroligt mange pasninger. Det er også derfor, jeg vælger at gøre nogle ting i pausen.

Mike Tullberg brugte pausen på at skifte både Pedro Bravo og Aral Simsir ind, og specielt de to spilleres præstationer roser han efter kampen.

- Jeg er rigtig stolt af Aral [Simsir]. Der har været en historie, og han er klar, da han går ind i anden halvleg. Han gør lige præcis det, jeg har brug for. Han går ind og holder fast i bolden. Vi får lidt ro på, vi fik sat nogle flere ting op.

- Bravo kommer også ind og gør det rigtigt solidt inde centralt. Og så synes jeg, vi får sat noget mere bold ind i holdet i anden halvleg.

Men selvom cheftræneren ikke var tilfreds med holdets første halvleg, mener han stadig, at det var fortjent, at Midtjylland trak sig sejrrige ud ad opgøret.

- Jeg synes faktisk, at vi kontrollerer kampen langt henad vejen - vi skal score til 2-0 noget før. Og så har vi en enkelt kæmpechance til 1-1, og så synes jeg, at vi vinder fortjent. Selvfølgelig kan vi godt lukke et mål ind i dag, men jeg synes, det er helt fortjent. Specielt på baggrund af vores anden halvleg efter en lige første halvleg, hvor vi måske var lidt efter - vores anden halvleg, den sad lige i skabet.

FC Midtjyllands mål blev sat ind af Franculino, der scorede lige før pausen og til slutresultatet, imens Phillip Billing scorede midtvejs i anden halvleg.

Du kan læse mere om opgøret herunder.

FCM topper Europa League i Franculinos rekordopvisning

Mest læste

Notifications

Notifikationer