FCM kæmper for to CL-pladser til Danmark
Midtjyderne har nok en gang sikret vigtige europæiske point til det samlede koefficientregnskab.

Efter F.C. Københavns kvalifikation til Champions League, har der ikke været meget hjælp at hente fra hovedstadsklubben.
Forstået på den måde, at det FCK nu har hentet et enkelt point i tre kampe, efter det senest blev til et nederlag hjemme mod Borussia Dortmund. Dermed er der heller ikke blevet hentet mange koefficientpoint.
Til gengæld hentede FC Midtjylland sin tredje sejr på stribe i Europa League, så Danmark fortsat ligger lunt i svinget.
Dansk fodbold rangerer nemlig fortsat som nummer 14 i det samlede regnskab.
FC Midtjyllands sejr over Maccabi Tel-Aviv torsdag aften gjorde, at Danmark fik 0.500 point til UEFA's koefficientliste.
Kan Danmark fastholde sin plads i top 15, vil det fra sommeren 2027 medføre to pladser i Champions League-kvalifikationen.
Danmark har lige nu 36.981 point fra de seneste fem sæsoner samlet. Schweiz indtager 15. pladsen med 32.500 point, men har til gengæld fortsat tre klubber med i Europa.
Foran Danmark ligger Norge, der ikke har samme vind i de europæiske sejl i denne sæson, som tilfældet har været tidligere. Alligevel har de fået skrabet 37.987 point sammen.

Du kan blive klogere på, hvordan koefficientpointene fungerer her:

F.C. København
FC Midtjylland












