Medie: Sean Dyche har takket ja til Forest Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Sean Dyche har takket ja til Forest

Det tyder i stigende grad på, at Nottingham Forest snart har en ny manager på plads.

Sean Dyche på sidelinjen for Everton.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er gået hurtigt efter lørdagens fyring af Ange Postecoglou.

Flere har været inde i billedet som næste Nottingham Forest-manager, men det ser ud til at ende med Sean Dyche.

Første skrev The Athletic, at den 54-årige englænder skulle være klubbens spidskandidat.

Nu erfarer Sky Sports, at Sean Dyche har fået et tilbud - og takket ja.

Der er dog ikke blevet skrevet under på noget som helst endnu, men i stedet tale om en mundtlig aftale.

Der mangler fortsat få juridiske detaljer, inden parterne er klar til at sætte pen til papir.

Sean Dyche på sidelinjen for Everton.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Begge parter skulle dog være opsatte på at få aftalen helt på plads så hurtigt som muligt, så Sean Dyche kan nå at at forberede holdet på den kommende Europa League-kamp.

Når man det i tide, får han sin debut hjemme mod Porto torsdag aften.

Sean Dyche har stået uden job siden januar, hvor han fik sparket i Everton.

Mest læste

Notifications

Notifikationer