Medie: Forest har spidskandidat til ledigt managersæde Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Forest har spidskandidat til ledigt managersæde

Iføgle The Athletic har Nottingham Forest rettet blikket mod Sean Dyche.

Sean Dyche tager sig til hovedet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sean Dyche blev sat i forbindelse med det ledige trænersæde i skotske Rangers.

På rygtebasis valgte han selv at takke nej.

Og måske alt godt kommer til den, som venter.

I hvert fald skriver normalt velinformerede The Athletic nu, at den 54-årige englænder skulle være spidskandidat til jobbet som manager i Nottingham Forest.

At Sean Dyche er spidskandidat skal angiveligt også ses i lyset af, at den tidligere Manchester City-manager Roberto Mancini og Fulhams Marco Silva ikke har bidt på Forest-krogen.

Samtidig stiller The Athletic ingen garantier for, at valget i sidste ende falder på Sean Dyche.

Mediet gør opmærksom på, at der i Nottingham Forest lige nu pågår en grundig proces i jagten på klubbens næste manager, men at Sean Dyche tikker mange af de rigtige bokse af med sin erfaring fra Premier League.

Han har tidligere stået i spidsen for Burnley og Everton.

Sean Dyche har stået uden job siden vinter, hvor han fik sparket i netop Everton.

Sean Dyche tager sig til hovedet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Nottingham Forest fyrede så sent som lørdag Ange Postecoglou, der på ingen måde fik indfriet klubbens forventninger i løbet af sine otte kampe i spidsen.

Nottingham Forest indtager derfor aktuelt 18. pladsen i Premier League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer