Intet afgjort i Sverige: Hammarby vandt hovedstadsderby
Der er stadig et spinkelt håb for Hammarbys mesterskabsdrømme.

Mjällby må udskyde mesterskabsfejringen lidt endnu.
For skulle sensationsmesterskabet være i hus, så skulle de nærmeste forfølgere fra Hammarby tabe mod AIK Stockholm.
Imens kunne Mjällby følge opgøret i bussen på vej til Göteborg, hvor klubben spiller i morgen og altså selv kan afgøre mesterskabet.
For de fik ikke en hjælpende hånd af AIK, da opgøret mellem Hammarby og AIK endte 2-1 til hjemmeholdet.
Hammarby bragte sig foran i første halvleg, og en time inde i opgøret kunne hjemmeholdet gøre det til 2-0.

AIK fik dog reduceret med ti minutter tilbage af kampen, men det blev aldrig til mere end en reducering.
Derfor kan Hammarby stadig matematisk set nå at blive mestre. Det ser dog urealistisk ud, da Mjällby blot er én sejr fra at være sikre på titlen.














