FC Midtjylland slagtede Vejle i målrig halvleg Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland slagtede Vejle i målrig halvleg

Ulvene scorede fire mål i første halvleg.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
| MCH Arena | 19 okt 2025-18.00
FC Midtjylland
v v v v u
5 : 1
Slut
Vejle Boldklub
u u v u t
V. Byskov
13'
Djú Franculino
22'
Paulinho
28'
V. Byskov
31'
Djú Franculino
55'
Mikkel Duelund
73'

I Herning udspillede der sig en fodboldkamp, man i Vejle Boldklub nok gerne vil glemme hurtigt.

For Ivan Prelec mandskab blev ydmyget af Mike Tullbergs ulve, da FC Midtjylland vandt med 5-1.

Fire af kampens mål faldt allerede i første halvleg.

Franculino scorede for anden kamp i træk, Paulinho fejrede 200-kampsjubilæum med en scoring, og så nettede højre wingback Valdemar Byskov hele to gange inden for de første 45 minutter.

Det tvang Prelec til handling, og det kaldte på udskiftninger. Derfor valgte gæsterne at tage Edjeodji Bismark og Christian Sørensen ud, for til gengæld at sætte Mikkel Duelund og Luka Hujber ind.

Til en start blev ondt dog værre for Vejle. Franculino havde i sinde at forøge sit forspring som Superligaens topscorer, der nu lyder på 11 scoringer efter 12 runder.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Et plaster på såret blev Mikkel Duelunds perlemål efter 73 minutter, der reducerede til 5-1.

Flere mål blev det ikke til. FC Midtjylland nærmer sig AGF på førstepladsen med 5-1-sejren hjemme mod Vejle.

Omvendt bliver der stadig længere op til stregen for Vejle Boldklub, der har samlet syv point efter 12 kampe.

Der blev også scoret seks mål på Brøndby Stadion her til aften, da AGF snød Brøndby fra en sejr.

Læs mere og se målene her:

AGF leverer vanvidscomeback på Brøndby Stadion

Mest læste

Notifications

Notifikationer