Nottingham kunne intet stille op mod Chelsea
Et par effektive minutter blev afgørende for kampens resultat.

Nottingham Forest er fortsat i store problemer efter mødet med Chelsea.
Cheftrænersædet under Ange Postecoglou er brændende varmt efter Nottinghams tredje nederlag i streg, der også forlænger stimen af kampe uden sejre
Australierens cheftrænerkollega fra Chelsea, Wilfredo Caballero, handlede på en første halvleg, der ikke havde udmøntet sig i ret meget for nogen af de to mandskaber.
Derfor skiftede Chelsea tre mand i pausen, og det gav pote.
I hvert fald skulle gæsterne kun bruge fire minutter, før 19-årige Josh Acheampong kunne score sit første Chelsea-mål, der også blev kampens første.
Portugisiske Pedro Neto havde en vigtig fod med i føringsmålet, og kort efter diskede han også selv op med en scoring til 2-0.

Også Reece James ville lege med og forværre den forfærdelige situation i Nottingham. Han scorede i det 84. minut til 3-0.
Efterfølgende fik Malo Gusto sit andet gule kort, der blev vekslet til et rødt, men da var kampen tæt på forbi.
Chelsea vinder 3-0, mens Ange Postecoglou må have dybe panderynker efter endnu et nederlag.
Dermed holder Chelsea sig inde i topkampen i Premier League, mens Nottingham Forest kan risikere at ryge under stregen, når de øvrige hold har spillet deres kampe i denne runde.
Der kan være en Superliga-spiller på vej til The Blues. Læs mere herunder:

Chelsea FC
Nottingham Forest
Ange Postecoglou












