Medie: Forest i dialog med tidligere City-manager Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Forest i dialog med tidligere City-manager

Nottingham Forest ser ud til at have fundet en afløser til Ange Postecoglou.

Roberto Mancini.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Nottingham Forest har sagt farvel til Ange Postecoglou.

Efter otte rædderlige kampe i spidsen for klubben valgte man at fyre ham lige efter 0-3-ydmygelsen hjemme mod Chelsea.

Noget tyder dog på, at Nottingham Forest allerede har haft en mulig erstatning i kikkerten, da flere medier nu beretter, at klubben har været i dialog med den tidligere Manchester City-manager Roberto Mancini.

Det skriver blandt andre The Athletic.

Roberto Mancini har bunkevis af gode erfaringer fra Premier League, da han overtog roret i Manchester City tilbage i 2009, før han førte klubben til sin første Premier League-titel i 2012.

Sidenhen har den 60-årige italiener været forbi klubber som Galatasaray, Inter og Zenit St. Petersborg, mens han også har været landstræner for både Italien og senest Saudi-Arabien.

Roberto Mancini.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Foruden Roberto Mancini menes også den tidligere Burnley- og Everton-manager Sean Dyche er i betragtning til stillingen.

Alt andet lige venter der en svær opgave i Nottingham Forest, som ikke har vundet nogen af sine seneste otte kampe med Ange Postecoglou i spidsen.

Det efterlader klubben på en kummerlig 18. plads i Premier League.

Du kan læse mere om fyringen af Ange Postecoglou lige her:

Officielt: Nottingham fyrer Ange Postecoglou

Mest læste

Notifications

Notifikationer