Neestrup forklarer formationsændring: Som vi kender det på kunstgræs Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Neestrup forklarer formationsændring: Som vi kender det på kunstgræs

F.C. København tørner sammen med Silkeborg på kunstgræsset i Silkeborg.

Kent Nielsen har hånden på ryggen af Jacob Neestrup
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
| JYSK park | 17 okt 2025-19.00
Silkeborg IF
v v u u t
3 : 1
Slut
FC København
u v v t u
C. McCowatt
27'
Y. Bakiz
29'
J. Gammelby
41'
V. Claesson
60'

F.C. København skal forsøge at tage revanche mod Silkeborg IF, efter at de to mandskaber spillede 3-3 for knap en måned siden.

Til forskel fra seneste møde skal kampen denne gang ikke spilles i Nationalarenaen, men i stedet fløjtes der op på Silkeborgs hjemmebane, Jysk Park.

Det betyder, at F.C. København skal spille på et uvant underlag, når de løber ud på kunstgræsset fredag aften. Og det har haft betydning for startopstillingen, som det plejer at have, når Neestrup sætter holdet til en kamp på plastik.

- 3-4-3 (formation, red.) som vi kender det på kunstgræs. Vi har stopperne til det, vi har wingbacksne til det, vi har den centrale midtbane til det.

- Vi har fart på begge kant-angribere og Claesson, som har spillet - specielt sammen med Achouri - i den her formation rigtig mange gange. Så det er der, vi starter, fortæller Jacob Neestrup forud for kampen mod Silkeborg til klubbens egne kanaler.

Kent Nielsen har hånden på ryggen af Jacob Neestrup
Kampens to trænere ved seneste møde i september. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København stiller normalt op i en 4-4-2, men har for vane at skifte til 3-4-3, når underlaget ændrer sig.

Senest FCK spillede i formationen, der giver plads til en ekstra stopper, var imidlertid i pokalkampen i Lyngby, hvor de danske mestre avancerede med 0-2.

Både Thomas Delaney, Andreas Cornelius og Mohamed Elyounoussi er ikke med i den trup, der åbner Superligaens runde 12 fredag aften, ligesom at langtidsskadede Rodrigo Huescas og Magnus Mattsson også er ude af truppen.

Se hvordan de to mandskaber stiller til start her:

Startopstillinger: Flere stjerner bænket hos FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer