FCK-stopper revser ‘katastrofal første halvleg’: Reaktionen er ikke acceptabel
De danske mestre har nu spillet tre kampe i træk uden at vinde.

F.C. København fik ikke den ønskede start efter landskampspausen.
Efter nederlag i Champions League til Qarabag og uafgjort mod FC Midtjylland før pausen, var 3-1 nederlaget til Silkeborg IF ikke ligefrem fremskridt for de danske mestre.
Især de første 45 minutter var dyre for hovedstadsklubben, der kunne se på måltavlen og sande, at der stod 3-0 ved pausefløjt til hjemmeholdet. Og det er en første halvleg, som midtstopper i F.C. København, Pantelis Hatzidiakos, revser langt væk.
- En katastrofal første halvleg for os og alle, der elsker F.C. København. Den måde vi spiller og giver mål væk. Og så er der anden halvleg, hvor man kan se på chancerne, at hvis vi er der, kan vi vinde kampen, men så skal man score tre-fire mål for at vinde.

Og da grækeren blev spurgt ind til, hvordan det er at stå i situationen, var der klar tale fra Hatzidiakos.
- Det er svært, og det er smertefuld den måde, vi giver målene væk. Og så reaktionen. Det kan ske i fodbold, at man kommer bagud, men reaktionen efter er ikke acceptabel for os, fortalte Pantelis Hatzidiakos til Viaplay efter kampen.
Nederlaget på Jysk Park til Silkeborg kommer under en måned efter, at F.C. København spillede 3-3 i Parken mod selv samme SIF, efter at have været foran med 3-1 på eget græs.
Anderledes positivt var det i Silkeborg-lejren, hvor en af de nye spillere viste sig godt frem. Læs mere her:

F.C. København
Silkeborg IF













