Landstræner tager afsked: Tilbød at forlade af posten efter nyt nederlag
Serbien skal have sig en ny landstræner efter nederlaget til Albanien.

Serbien skal se sig om efter en ny landstræner - og det skal gå pænt stærkt.
Efter lørdagens nederlag til Albanien har den serbiske landstræner, Dragan Stojkovic, meddelt, at han stopper som landstræner for Serbien efter to mindre gode resultater.
- Jeg snakkede med præsidenten og generalsekretariatet, hvor jeg tilbød at gå af, fortalte Stojkovic til reporterer ifølge Reuters.
Det sker få timer efter, at Stojkovic kunne gå i omklædningsrummet med et 0-1-nederlag til konkurrenterne fra Albanien, der nu ligger over Serbien i jagten på kvalifikation til VM.
- Personligt forventede jeg ikke det her nederlag. Jeg er en person, der accepterer, tager ansvar og jeg har det fulde ansvar, fortalte han yderligere.
Nederlaget til Albanien kommer i kølvandet på en snitter på 0-5 hjemme i Beograd til England i den foregående kamp. Og de to nederlag til de to hold, der nu altså ligger over Serbien i puljen, var ikke nok til at redde Stojkovic.

Afskeden med Stojkovic kommer midt i den igangværende landsholdstermin, hvor Serbien stadig har en kamp tilbage. Om bare to dage skal Serbien på udebane mod Andorra forsøge at vende skuden efter de to nederlag, men det er endnu uvist, hvem der har taktstokken, når anfører Mitrovic leder de 11 startende ud på banen til kampen.
Stojkovic har været serbisk landstræner siden marts 2021, hvor det er blevet til 55 kampe i spidsen for sit moderland.
Andetsteds gik det bedre med kvalifikationen til VM. Læs mere her:















