Medie: Frank var ikke nok – Tottenham lurer på Brentford-profil Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Medie: Frank var ikke nok – Tottenham lurer på Brentford-profil

Tottenham har nok en gang rettet blikket mod Brentford.

Kevin Schade kæmper om bolden mod Manchester City.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Det er de mindre klubbers lod.

Bryan Mbeoume blev i sommerens transfervindue solgt til Manchester United, Mark Flekken til Bayer Leverkusen, Christian Nørgaard til Arsenal og ikke mindst cheftræner Thomas Frank til Tottenham.

Nu ser det minsandten ud til, at Brentford atter skal regne sig frem til en pris på en af sine profiler.

I hvert fald hvis man skal tro Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg.

Også denne gang er det Tottenham, der er på spil.

Han skriver, at klubben fra det nordlige London følger kantspilleren Kevin Schade ganske tæt.

Den 23-årige tysker er på kontrakt i Brentford frem til 2028, men skulle selv have givet udtryk for at være frisk på en transfer til sommer.

Tottenham er dog "bare" én ud af flere klubber, der følger Kevin Schade, så om han bliver genforenet med Thomas Frank er nok for tidligt at spå om.

Kevin Schade kæmper om bolden mod Manchester City.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Kevin Schade kom til Brentford fra Freiburg i 2023. Siden er det blevet til 15 scoringer og fem oplæg i 82 kampe.

Han blev efterudtaget til det tyske A-landshold for få dage siden.

Mest læste

Notifications

Notifikationer