Fankonflikt fylder for Høgsberg: Ikke altid det nemmeste Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fankonflikt fylder for Høgsberg: Ikke altid det nemmeste

Lucas Høgsberg ærgrer sig over den konflikt, der er mellem RC Strasbourg-fansene og klubbens ejerkreds.

Lucas Høgsberg for Strasbourg. UEFA Conference League: Brøndby IF - Racing Club Strasbourg
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo til landsholdssamling

Der er dårlig stemning i Strasbourg.

Fansene af RC Strasbourg er rasende uenige over, at det er BlueCo, der har aktiemajoriteten i klubben.

Og netop den ballade befinder den danske landsholdsspiller Lucas Høgsberg sig nu midt i, da han i sommerens transfervindue skiftede FC Nordsjælland ud med RC Strasbourg.

Konflikten tog et yderligere trin op på hidsighedsskalaen, da de franske tilhængere gjorde klart i et åbent brev d. 17 august, at de fortsat vil være tavse det første kvarter af alle Strasbourg-kampe i protest mod ejerforholdene.

Og til landsholdssamlingen forud for herrelandsholdets kampe mod Belarus og Grækenland fortalte Høgsberg, at gemytterne er spøjse i den franske klub.

Lucas Høgsberg for Strasbourg. UEFA Conference League: Brøndby IF - Racing Club Strasbourg
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jamen det er lidt specielt selvfølgelig at være i. Det er ikke altid det nemmeste, men det, vi har fokus på, er egentlig vores præstationer, fortalte Lucas Høgsberg til Campo og den øvrige presse.

- Og ved vores præstationer håber vi på at kunne gøre fansene tilfredse i en forhåbning om, at de begynder at finde et samarbejde med klubben. Så jeg håber på, at vi med vores præstationer kan sætte vores præg og få bibeholdt dem i at være tilfredse.

BlueCo, der er et forretningskonsortium, ejer ikke blot aktiemajoriteten i den franske klub, men også i Chelsea FC - ledt an af den amerikanske forretningsmand Todd Boehly.

Og siden opkøbet af RC Strasbourg, føler den franske klubs tilhængere, at klubben nu agerer i Chelseas bedste interesser som en slags rugeklub, der opdrætter spillere som med tiden blot skal sendes videre i BlueCo-systemet til at spille for den engelske storklub.

Senest er det kogt mere over i det franske, da det allerede i september 2025 blev gjort klart, at klubbens anfører og angriber Emmanuel Emegha har indgået en forhåndsaftale med Chelsea om at skifte til den engelske hovedstadsklub i sommeren 2026.

Skiftet fik prompte fansene til at reagere ved at fremvise et banner ved den efterfølgende kamp med en målrettet kritik af Emegha og BlueCo.

Bannerets budskab gik på, at Emegha blot var en bonde for forretningskonsortiummet, og at de forlangte, at han gav afkald på sin rolle som klubbens anfører med det vuns.

Banneret fik Strasbourg-træner Liam Rosenior til at tage sin anfører i forsvar, mens han gjorde det klart, hvor skuffet han var over fansenes behandling af en af klubbens bedste spillere.

Lucas Høgsberg er dog i skrivende stund rejst til Helsingør forud for landsholdets to kampe mod Belarus og Grækenland. Her har han noget af sin opmærksomhed rettet mod Andreas Christensen, som han håber på at kunne lære meget fra. Læs mere om det her:

AC er pejlemærket: Han er fed

Mest læste

Notifications

Notifikationer