DBU-direktør: En af de største landsholdsspillere gennem tiden Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

DBU-direktør: En af de største landsholdsspillere gennem tiden

Peter Møller sender en stor tak til Sanne Troelsgaard.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der kan ikke være meget tvivl om, at Sanne Troelsgaard med sine 197 kampe for Danmark har haft enorm betydning for kvindelandsholdet.

Troelsgaard slutter karrieren på landsholdet med næstflest kampe for Danmark nogensinde, hvor hun har været med til at udbrede kvindefodbolden.

DBU's fodbolddirektør Peter Møller bifalder Sanne Troelsgaards karriere som landsholdsspiller.

- Sanne er en sand legende med sine 197 landskampe og dermed den spiller med næstflest landskampe i historien. Hendes betydning for landsholdet både på og uden for banen har været enorm. Hun har altid været en kriger og en fighter, der er kommet langt på grund af sit talent, men i endnu højere grad sit hårde arbejde.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Det har gjort hende til en rollemodel, og hendes dedikation og professionalisme har været en inspiration for hele holdet og de kommende generationer.

Sanne har en stor aktie i landsholdets flotte resultater gennem flere årtier.  Vi er dybt taknemmelige for de mange fantastiske oplevelser og minder, hun har givet os sammen med sine holdkammerater – ikke mindst EM-sølvmedaljen i 2017. Der er ingen tvivl om, at vi vil savne Sannes varme personlighed og stærke karakter.

- Det er en af de største landsholdsspillere gennem tiden, der nu takker af. Derfor vil vi også gerne sige tusind tak for indsatsen og ønske hende alt det bedste fremover,” siger Peter Møller i DBUs officielle udmelding.

Troelsgaard fik debut for Danmark for næsten 18 år siden, og i sommer spillede hun sin sidste landskamp.

Læs mere herunder:

Troelsgaard om vemodigt farvel: Landsholdet var mit hjem

Mest læste

Notifications

Notifikationer