Efter FCM-nederlag: Ange og Forests nedtur fortsætter mod Newcastle Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Efter FCM-nederlag: Ange og Forests nedtur fortsætter mod Newcastle

Nottingham Forest er på deroute i øjeblikket. Søndag tabte de også til Newcastle i Premier League.

Nottingham Forests Morgan GIbbs-White i kamp om bolden mod Newcastles Sven Botman
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
| St. James' Park | 5 okt 2025-15.00
Newcastle
t u v t v
2 : 0
2.98
xG
0.27
Slut
Nottingham Forest
t u u t t
Bruno Guimarães
58'
N. Woltemade
84'

Ange Postecoglou har fortsat til gode at vinde som Nottingham Forest-træner. Efter nederlaget til FC Midtjylland i Europa League tabte Forest søndag til Newcastle i Premier League.

Dermed har Ange Postecoglou efter en måned som træner i klubben fem nederlag og to uafgjorte under bæltet.

Først efter knap en times spil formåede Bruno Guimaraes at bringe hjemmeholdet, der også har fået en svingende indledning på Premier League, i front.

Nottingham Forests Morgan GIbbs-White i kamp om bolden mod Newcastles Sven Botman
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

En halv time senere, med fem minutter tilbage af opgøret, sendte nyindkøbet Nick Woltemade et straffespark i kassen. Dermed lukkede det store tyske nyindkøb opgøret til slutcifrene 2-0.

Sejren er blot den anden af syv mulige for Newcastle, der rykker op på Premier Leagues syvendeplads, mens Nottingham Forest blot har skrabet fem point sammen.

Den seneste sejr for The Reds ligger helt tilbage til den 17. august i Premier Leagues første runde. Dengang var Nuno Espirito Santo i spidsen for klubben.

I midtugen tog FC Midtjylland en sejr over Nottingham Forest. Herefter blev der også allerede sunget på en fyring af Ange Postecoglou. Det kan du læse mere om her:

Fans sang ‘Sacked in the morning’ – men intet overrasker Ange mere

Mest læste

Notifications

Notifikationer