AGF holder benene på jorden trods klubrekord: Medierne snakker, og vi spiller fodbold Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF holder benene på jorden trods klubrekord: Medierne snakker, og vi spiller fodbold

Patrick Mortensen og Tobias Bech lader sig ikke rive med, selvom sejrsstimen nu er klubrekord.

Patrick Mortensen råber under en AGF-kamp
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF skrev historie mod Silkeborg IF.

Den ottende sejr på stribe kom i hus på Ceres Park Vejlby, og det er den længste stime i klubbens historie.

Trods klubrekorden er de ikke meget for at lade sig rive med på samme måde, som de aarhusianske fans er kendt for. Senest har fodbolddirektør Carsten V. Jensen sågar været ude og mane til ro

For mens der snakkes flittigt i byen og i pressen, lader Patrick Mortensen fødderne tale.

Da han bliver spurgt, hvordan klubrekorden skal fejres forfalder han i alt fald til nogle af fodboldens største klicheer.

- Ikke andet, end at vi skal have en sejrssang derinde. Og så kører vi videre. Tager en kamp ad gangen. Bliver ved med at have fødderne plantet solidt på jorden.

- Det, tror jeg, er den rette tilgang. Så kan medierne snakke en masse, og vi kan spille fodbold, siger Patrick Mortensen ifølge TV 2 Sport.

Patrick Mortensen råber under en AGF-kamp
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Og selvom sejren sikrer AGF førstepladsen i 3F Superligaen henover den kommende landskampstermin, så er AGF-anførerens drømme ret beskedne.

- Jeg drømmer om tre point i næste kamp, siger Mortensen ifølge TV 2 Sport.

Målscorer Tobias Bech stemmer i med anføreren og har samme drøm om en sejr, når aarhusianerne efter landskampene skal en tur til Brøndby Stadion.

Sejren over Silkeborg IF sender AGF op på 26 point, hvilket er henholdsvis fem og seks point mere end de nærmeste forfølgere fra FC Midtjylland og F.C. København, der i skrivende stund mødes i Parken.

Topopgøret mellem Løverne og Ulvene skal afgøre, hvem der skal holde landskampspause på andenpladsen. Du kan læse mere om opgøret her:

LIVE: Franculino gør Parken tavs!

Mest læste

Notifications

Notifikationer