Straffespark gjorde FCM-stjerne nervøs: Skulle arbejde hårdt
Philip Billing nåede at blive lidt nervøs i opgørets afslutning.

FC Midtjylland tog en vital sejr mod Nottingham Forest torsdag aften.
Selvom ulvene kom foran med 3-1 kort før det 90. minut, så sørgede et Nottingham-straffespark i tillægstiden for en lidt nervøs afslutning på opgøret.
Noget, der kortvarigt nåede at påvirke en ellers erfaren herre på engelsk grund.
- Jeg blev lidt nervøs, efter de fik straffesparket. Så blev jeg lidt nervøs, men jeg vidste også bare, at hvis vi sørger for, at de ikke rigtigt kommer til nogen chancer... Men igen, det er svært.

- Vi skulle arbejde hårdt for hinanden. Det vidste vi godt fra starten af kampen. Vi vidste, at hvis vi kom foran, at de ville lægge pres på til slut i kampen, sagde Philip Billing til Disney+ efter sejren.
Resultatet holdt dog hjem, og de danske ulve kunne tage tre point med fra City Ground i Nottingham.
Nu venter der endnu en svær kamp for FC Midtjylland, når de på søndag drager til Parken for at møde F.C. København.
Her kommer FCM nok også til at forsøge sig med sit farligste våben, som også kom i brug mod Nottingham.
Læs mere herunder:

FC Midtjylland
Nottingham Forest
Philip Billing












