De Bruyne sammenligner Højlund med Haaland: Minder om hinanden
Kevin De Bruyne kan sagtens finde ligheder mellem Rasmus Højlund og Erling Haaland.

I flere sæsoner havde Kevin De Bruyne fornøjelsen af at servicere Erling Haaland med assister i Manchester City.
Onsdag aften var det danske Rasmus Højlund, der havde gavn af belgierens eminente næse for oplæg.
Højlund scorede således begge Napolis mål i 2-1-sejren over Sporting - begge på oplæg fra Kevin De Bruyne.
Efter slutfløjt blev De Bruyne spurgt ind til sin danske angriber og om han kan finde ligheder mellem ham og Haaland - og det kan han.
- Jeg synes, at Rasmus har en masse kvalitet. De minder ret meget om hinanden.
- Erling er selvfølgelig Erling, og det han har gjort i sin karriere er utroligt.
- Men som spillere minder de ret meget om hinanden. De er begge venstrebenede og kan godt lide at angribe i dybden - Erling nok lidt mere, mens Rasmus bedre kan lide at trække ned i banen.
- Det var en stor aften for Rasmus, og jeg tror også at det kommer til at hjælpe os med at score flere mål i fremtiden, siger Kevin De Bruyne til Sky Sports.
Kevin De Bruyne og Rasmus Højlund har muligheden for at fortsætte samarbejdet søndag, når Napoli tager imod Genoa.
Du kan se Højlunds to scoringer i videoen øverst i artiklen

Rasmus Højlund
Napoli
Erling Haaland
Kevin De Bruyne












