Mattsson måtte være tålmodig: Troede handlen var død Foto: Norwich City

Mattsson måtte være tålmodig: Troede handlen var død

Pelle Mattsson skiftede denne sommer Silkeborg ud med engelske Norwich City, men sådan så det ikke hele sommeren ud til at ende.

Pelle Mattsson til sin præsentation i Norwich City.
Foto: Norwich City

Rygterne svirrede i store dele af sommer-månederne, og i sidste ende blev snakken også forløst til et skifte.

Pelle Mattsson skiftede denne sommer Silkeborg IF ud med engelske Norwich City i Championship.

Det var som sagt et samtaleemne længe, men undervejs var der bump på vejen.

Det bekræfter Pelle Mattsson til Norwich City-mediet The Pink Un.

- I midten af transfervinduet troede jeg, at handlen var død. Så jeg var glad, da Norwich vendte tilbage. Jeg er bare så glad for at være her, og jeg bærer logoet med stor stolthed, siger Pelle Mattsson til The Pink Un.

Selvom muligheden for at drage til udlandet længe har sitret i Mattsson, indrømmer den nu tidligere Silkeborg-profil, at transfervinduet ikke var nemt for ham.

Han ser dog ligeledes frem til at tørne ud for Norwich, hvor der venter lidt andre boller på suppen end i Superligaen og Silkeborg.

- Det er en anden intensitet, jeg skal vænne mig til. Jeg har ikke helt så meget tid på bolden, som jeg havde i min tidligere klub. Men jeg er et par kampe inde, og jeg føler mig allerede selvsikker på bolden, siger Mattsson.

Pelle Mattsson til sin præsentation i Norwich City.
Foto: Norwich City

Det er indtil videre blevet til to kampe for Pelle Mattsson i Norwich City-trøjen.

Trods målløs start: Forventningerne er tårnhøje til Kvistgaarden

Mest læste

Notifications

Notifikationer