Dyhrt selvmål i snæver FC Midtjylland-sejr over Randers Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dyhrt selvmål i snæver FC Midtjylland-sejr over Randers

Den tidligere FCM’er fik en uheldig hovedrolle.

Andre Rømer og Philip Billing i duel i kampen mellem Randers og FCM.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| MCH Arena | 29 sep 2025-19.00
FC Midtjylland
v t v v v
2 : 1
Slut
Randers FC
t t v v v
G. Cho
52'
N. Dyhr
63'
O. Olsen
46'

Superligaen er mandag aften knækket over i en top-fire og 'resten'.

Det er et resultat af FC Midtjyllands 2-1-sejr hjemme på MCH Arena over Randers FC.

Du kan se højdepunkter fra kampen nederst i artiklen.

Et par tidligere FC Midtjylland-spillere fik hovedroller i kampen på godt - men mest på ondt - i en jævnbyrdig kamp, hvor første halvleg nærmest ikke var kilowatttimerne værd i strøm.

Det eneste interessante der skete i første halvleg, var da Mike Tullberg efter en lille halv times spil fik gult for at brokke sig over et frispark, men allerede i pausen kom der aktion.

Selvsamme Tullberg sørgede nemlig for et par gedigne overraskelser i pausen, hvor Cho Gue-Sung og Junior Brumado kom på bane i stedet for Pedro Bravo og Franculino, men straks fra halvlegens start var det Randers FC, der stod for underholdningen.

Her sendte den tidligere FCM'er Nikolas Dyhr bolden ind i hovedet på sin back-kollega og også tidligere FCM'er Oliver Olsen, der headede bolden vi Elias Olafsson i mål til en 0-1-føring til gæsterne.

Andre Rømer og Philip Billing i duel i kampen mellem Randers og FCM.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det holdt dog ikke længe for indskiftede Cho Gue-Sung bragte med et semi-saksespark balance på måltavlen efter et flot FC Midtjylland-angreb. Aral Simsir lagde bolden helt over i bagrummet, hvor Mads Bech Sørensen headede den tilbage til den akrobatiske sydkoreaner.

Nikolas Dyhr står noteret for 103 kampe for FC Midtjylland og bare 36 for Randers FC, og efter en times spil, troede han måske, at han var en del af hjemmeholdet.

Et langt indkast fra Mads Bech Sørensen blev snittet videre Ousmane Diao, og så snød Randers-anfører Wessel Dammers sin holdkammerat ved ikke at heade bolden væk. Bolden ramte i stedet Dyhr på låret, hvorfra han kunne se den hoppe forbi Paul Izzo i målet.

Med sejren går FC Midtjylland forbi F.C. København og op på andenpladsen bag AGF, mens Randers nu blot er 'best of the rest'.

På femtepladsen har Randers fem point op til Brøndby IF på fjerdepladsen og bare to point ned til OB under nedrykningsstregen.

Du kan se højdepunkter fra kampen herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer