Amorim har aldrig vundet to PL-kampe i træk: Vil skabe momentum
Trods den kedelig statistik italesætter Ruben Amorim vigtigheden i, at Manchester United skaber momentum.

Manchester United har ikke vundet på udebane i syv kampe.
De har heller ikke vundet to kampe i træk i Premier League, mens Ruben Amorim har stået i spidsen for holdet.
Så med seneste rundes sejr over Chelsea på hjemmebane taler statistikkerne imod, at Patrick Dorgu og holdkammeraterne sejrer på besøg hos Brentford.
Cheftræner Ruben Amorim italesætter det store fokus: Endnu en sejr. For det er vigtigt.
- Fokus er på at vinde igen. Det er hovedfokus. Det, vi har tænkt på hele ugen, er, at vi vandt en hjemmekamp tidligere.

- Så vi vil vinde igen. Det er virkelig vigtigt at skabe momentum og det har vi brug for. Vi er nødt til at se det her hold vinde kampe for at finde det bedste potentiale for truppen, siger Ruben Amorim til Manchester Uniteds sociale medier.
Sejren hjemme mod Chelsea lød på 2-1, mens seneste sejr i en udekamp faldt i marts mod Leicester.
Sidst Manchester United gæstede Brentford Community Stadoim i London, endte det med en 4-3-sejr til Brentford.
Se opgøret på Prime kl. 13:30.
Se startopstillingerne til opgøret herunder:

Manchester United
Brentford
Ruben Amorim













