FC Midtjylland dominerer i Europa: Her topper midtjyderne alle de andre
Ulvene fra FC Midtjylland kom godt fra start i Europa Leagues ligafase.

FC Midtjylland kom fra start med en sejr, da holdet hjemme på MCH Arena besejrede østrigske Sturm Graz med 2-0 onsdag aften.
Dermed er Mike Tullbergs tropper i øjeblikket at finde i toppen af Europa Leagues ligafase, men det er ikke kun her at FC Midtjylland topper.
Ulvene er nemlig også blandt denne sæsons mest vindende klubber på tværs af de europæiske turneringer.
FCM har spillet syv kampe i Europa i denne sæson, hvor det er blevet til seks sejre og en enkelt uafgjort.
Det er nok til at sende den danske klub op på førstepladsen over de hold, der har fået flest sejre i de europæiske turneringer pr. dags dato.
Der er dog et par andre klubber, der ligeledes har fået seks sejre i hus.
Portugisiske Braga, Qarabaq fra Azerbaijan og såmænd også Malmö FF.
Sidstnævnte blev som bekendt slået ud af Champions League-kvalifikationen af FCK, men har samlet set spillet ni europæiske kampe, da de trådte ind tidligere i turneringen.

Mon FC Midtjylland kan holde på den flotte placering?
Næste europæisk opgave bliver svær, hvor midtjyderne møder Nottingham Forest på udebane.
Sejren over Sturm Graz kom i hus efter et mærkværdig mål, som Mike Tullberg efter kampen dykkede lidt ned i.
Læs mere her:

FC Midtjylland












