Stor profil misser FCM-opgør grundet dødsfald
En af Sturm Graz’ store stjerner er ikke med i truppen, når FC Midtjylland byder de østrigske mestre ind på MCH Arena.

📍 Campo på MCH Arena
FC Midtjylland slipper for en af Sturm Graz' store profiler, når de to mandskaber mødes i Europa Leagues ligafase onsdag aften.
Men det er desværre som følge af en ærgerlig nyhed.
Otar Kiteishvili, der i denne sæson har brilleret for Graz-klubben, kommer ikke i spil, da han har oplevet et dødsfald i familien.
Det bekræfter Sturm Graz' cheftræner, Jürgen Säumel, på pressemødet forud for opgøret.
- Vi håber og tror, at vi som hold alligevel kan levere et godt stykke arbejde, selvom det bliver uden Otar (Kiteishvili, red.).
- Som hold vil vi gerne hjælpe ham og selvfølgelig vinde kampen for ham, siger Jürgen Säumel til Campo og den fremmødte presse på tirsdagens pressemøde.
29-årige Otar Kiteishvili har scoret fire mål i fem kampe i den østrigske Bundesliga.
I holdets seneste kamp mod Red Bull Salzburg spillede georgieren en halv time.
Den kamp blev vundet med 2-0.

Mike Tullberg må også muligvis se bort fra et par profiler til opgøret mod Sturm Graz.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Sturm Graz












