Real Madrid fortsat ubesejret efter Mbappe-show Foto: Photo by Jose JORDAN

Real Madrid fortsat ubesejret efter Mbappe-show

Levante led et 4-1-nederlag til den spanske kongeklub.

Foto: Photo by Jose JORDAN

Real Madrid vakler ikke det mindste i LaLiga.

Mod Levante kunne den spanske hovedstadsklub indkasserer tre point for sjette gang i sæsonen.

Med seks kampe spillet giver det selvsagt 18 point, og der er ikke andre, der har gjort dem kunsten efter.

Efter 28 minutter var det først Vinicius Junior, der bragte Real Madrid i front, før argentinske Franco Mastantuono udbyggede ti minutter senere.

På den anden side af pausen reducerede Etta Eyong for Levante, men dernæst stjal franske Kylian Mbappe showet.

Foto: Photo by Jose JORDAN

Først ved at tilegne sig et straffespark, som den 26-årige angriber selv scorede på, og dernæst ved kun tre minutter senere at gøre det til 4-1.

Med sejren er Real Madrid uovervindeligt til tops i LaLiga, og skal FC Barcelona holde trit med rivalerne i tabellen, så skal catalonierne hente tre point mod Oviedo, når de spiller onsdag.

Mens Real Madrid slog Levante, spillede Sevilla og Villareal 1-1 i deres møde. Villareal er nærmeste forfølger til Real Madrid og FC Barcelona i tabellen, men den gule ubåd har med pointtab i de to seneste kampe allerede tabt terræn.

Real Madrid blev eneste sejrende spanske klub tirsdag, for også Athletic Bilbaos møde med Girona samt Espanyols opgør med Valencia endte uden en vinder.

Anderledes gik det til i det engelske, hvor Liverpool akkurat fik hevet en sejr hjem. Dog blev målhelten samtidig udvist.

Se mere herunder:

Vilde scener! Stjerneangriber smider trøjen og får rødt kort

Mest læste

Notifications

Notifikationer