Dembélé takker Barcelona: Min drømmeklub Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Dembélé takker Barcelona: Min drømmeklub

Der var en helt særlig tak fra Ousmane Dembélé.

Ousmane Dembele kysser Ballon d'Or-trofæet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Han nåede 185 kampe, scorede 40 mål og vandt fem titler.

Ousmane Dembélés tid i FC Barcelona kan næppe karakteriseres som en fiasko, men nogen udpræget succes var det ej heller.

I hvert fald ikke på et personligt niveau.

De seks år i den spanske storklub fra 2017 til 2023 var i høj grad præget af skader, og ikke i en eneste sæson spillede han over 30 ligakampe for klubben.

For to år siden forlod han Barca, men den spanske storklub har stadig en særlig plads i hans hjerte. Det lod han ingen være i tvivl om, da han mandag aften vandt karrierens første Ballon d'Or-trofæ.

- Klubben som jeg drømte om at spille for og hvor drømmen gik i opfyldelse - FC Barcelona. Jeg spillede med store spillere som Andres Iniesta og Lionel Messi - exceptionelle spillere. Jeg lærte så meget, og jeg er meget glad, lød det ved prisuddelingen fra Dembélé.

Forinden havde Dembéle takket både Borussia Dortmund og barndomsklubben Rennes, ligesom en stor tak også var blevet sendt i retning mod Paris Saint-Germain.

Ousmane Dembele kysser Ballon d'Or-trofæet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Selvom Ballon d'Or aldrig har været har været et karrieremål for mig, så er det exceptionelt at vinde sådan et trofæ. Når jeg ser på listen af legendariske navne.

- Jeg arbejdede for holdet for at forsøge at vinde den første Champions League med Paris Saint-Germain og mesterskabet, og at blive takket med et Ballon d'Or-trofæ er noget helt exceptionelt, og jeg er virkelig glad her til aften, lød det fra Dembélé.

Du kan se alle mandagens vindere ved Ballon d'Or-ceremonien her:

Ballon d’Or-overblik: Her er alle vinderne

Mest læste

Notifications

Notifikationer