Officielt: Dembélé snupper Ballon d’Or 2025 Foto: Photo by Franck FIFE

Officielt: Dembélé snupper Ballon d’Or 2025

Spændingen varede ved helt til det sidste.

Ousmane Dembele med Ballon d'Or trofæet
Foto: Photo by Franck FIFE

Allerede på forhånd stod det klart, at der ville blive tale om en ny vinder.

Ingen tidligere vindere af Ballon d'Or var blandt de 30 nominerede til titlen i 2025, men der var ikke ligefrem tale om en stor overraskelse.

Det blev nemlig Ousmane Dembélé, der for første gang i sin karriere kan tage den guldbelagte bold med hjem til sin personlige trofæskab.

Det var den brasilianske fodboldlegende - og tidligere PSG-stjerne - Ronaldindho, der fik lov at uddele prisen, som han selv vandt i 2005.

Titlen blev mødt med jubelråb på 'hjemmebanen' i Théâtre du Châtelet i Paris, hvor en stor del af de fremmødte tilskuere allerede inden annonceringen sang Dembélés navn.

Foto: Photo by Franck FIFE

Selvom Ousmane Dembélé kunne glæde sig over hæderen mandag aften, så var der malurt i bægeret for den 28-årige franskmand. Mens Dembélé selv var at finde i teatret på bredden af Seinen i det centrale Paris, blev den lårskadede profils holdkammerater slået for første gang i sæsonen, da de var på besøg hos danskerklubben Marseille på den franske sydkyst:

Højbjerg, O’Riley og Marseille slår PSG i Le Classique

Ballon d'Or 2025:

30 – Michael Olise – Frankrig – Bayern Munich
29 – Florian Wirtz – Tyskland – Bayer Leverkusen
28 – Virgil van Dijk – Holland – Liverpool
27 – Declan Rice – England – Arsenal
26 – Erling Haaland – Norge – Manchester City
25 – Denzel Dumfries – Holland – Inter Milan
24 – Fabián Ruiz – Spanien – Paris Saint-Germain
23 – Jude Bellingham – England – Real Madrid
22 – Alexis Mac Allister – Argentina – Liverpool
21 – Serhou Guirassy – Guinea – Borussia Dortmund
20 – Lautaro Martínez – Argentina – Inter Milan
19 – João Neves – Portugal – Paris Saint-Germain
18 – Scott McTominay – Skotland – Manchester United
17 – Robert Lewandowski – Polen – FC Barcelona
16 – Vinícius Júnior – Brasilien – Real Madrid
15 – Viktor Gyökeres – Sverige – Sporting CP
14 – Désiré Doué – Frankrig – Paris Saint-Germain
13 – Harry Kane – England – Bayern München
12 – Khvicha Kvaratskhelia – Georgien – Napoli
11 – Pedri – Spanien – FC Barcelona
10 - Nuno Mendes – Portugal – Paris Saint-Germain
9 – Gianluigi Donnarumma – Italien – Paris Saint-Germain
8 – Cole Palmer – England – Chelsea
7 – Kylian Mbappé – Frankrig – Real Madrid
6 – Achraf Hakimi – Marokko – Paris Saint-Germain
5 – Raphinha – Brasilien – Barcelona
4 – Mohamed Salah – Egypten – Liverpool
3 – Vitinha – Portugal – Paris Saint-Germain
2 – Lamine Yamal – Spanien – Barcelona
1 - Ousmane Dembélé – Frankrig – Paris Saint-Germain

Ballon D’Or Féminin: Spanier laver vaskeægte hattrick

Mest læste

Notifications

Notifikationer