Benovet SIF-helt: Kunne ikke have gjort det uden holdkammeraterne Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Benovet SIF-helt: Kunne ikke have gjort det uden holdkammeraterne

Han kommer nok aldrig til at glemme den søndag eftermiddag i Parken.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sikke en oplevelse.

Callum McCowatt blev den helt store helt for Silkeborg, da han med tre scoringer sikrede holdet fra Søhøjlandet et enkelt point i Parken mod de forsvarende mestre fra F.C. København.

Den 26-årige midtbanespiller kan ikke lægge skjul på, at det nok har været det nuværende højdepunkt i SIF-tiden for ham.

- Det er mit første hattrick som seniorspiller og så at gøre det på det nok bedste og fedeste stadion i Danmark mod det sværeste hold, siger Callum McCowatt ifølge Tipsbladet.

Han er dog ikke meget for at tage hele æren selv, selvom han altså stod for intet mindre end samtlige af Silkeborgs scoringer.

– Jeg er glad for holdets præstation, for jeg kunne ikke have gjort det uden dem Det var ikke kun mig. Younes Bakiz gav mig den gratis ved det andet mål, og Andreas Poulsen lagde et fremragende indlæg ved det tredje mål, siger Callum McCowatt til Tipsbladet.

Newzealænderen fortæller faktisk også, at han ikke sov helt optimalt op til kampen, hvor han ikke kunne falde til ro.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mon han har haft nemmere ved at falde til ro efter kampen?

Det havde Jacob Neestrup næppe. Han har nemlig taget konsekvensen af FCK's pointtab til Silkeborg.

Læs mere her - og se højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen.

Neestrup inddrager fridag i FCK: Det var tant og fjas

Mest læste

Notifications

Notifikationer