Hattrickhelt skaffede SIF ét point: De var måske trætte efter Leverkusen
Callum McCowatt straffede F.C. København med intet mindre end tre scoringer.

Callum McCowatt var dagens mand i skysovs, da han med tre mål sikrede Silkeborg IF ét point i søndagens kamp i Parken mod F.C. København.
Den 26-årige Silkeborg-profil kunne tage kampbolden med hjem som bevis påsit hattrick, og han er ganske tilfreds med at komme fra Parken med uagjort.
- Èt point i Parken er helt okay. De er det bedste hold i Danmark. Sådan er det bare. Torsdag aften var de oppe imod Leverkusen, og måske var de en smule trætte efter den kamp.
– Jeg synes helt sikkert, vi fortjente det ene point. Hvis jeg skal være ærlig, på en anden dag – med lidt mere held – kunne det måske være blevet til tre point, siger McCowatt til TV 2 Sport.

McCowatt står nu noteret for fem mål i sæsonen.
Det uafgjorte resultat placerer Silkeborg på tiendepladsen i Superligaen.
Modsat i SIF-lejren var der stor utilfredshed over det uafgjorte resultat hos Thomas Delaney og F.C. København:

Silkeborg IF












