Billing har hørt om derbyet: Skal give den fuld skrue Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

Billing har hørt om derbyet: Skal give den fuld skrue

Philip Billings første midtjyske derby er lige om hjørnet.

Philip Billing med udstrakte arme.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

Lørdag aften går det løs på MCH Arena i Herning.

FC Midtjylland tager imod Viborg FF i det, der også bliver omtalt som "det midtjyske derby".

Vanen tro er der på bagkant af et transfervindue altid en håndfuld spillere fra de to hold, som ikke har taget del i derbyet før. FCM's Philip Billing er én af dem.

Det er dog ikke ensbetydende med, at han overhovedet ikke aner, hvad der er på spil.

- Jeg har selvfølgelig hørt om derbyet og forholdet til Viborg. Det bliver spændende, og det er jo sådan nogle kampe, der er sjove.

- Så vi skal ind og give den gas. Vi ved, hvor meget det betyder for fansene, så vi skal give den fuld skrue og forhåbentlig få tre point, siger Billing til FCM's egen kanal.

Philip Billing med udstrakte arme.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har for få minutter siden meldt udsolgt til derbyet.

Kampen fløjtes i gang lørdag klokken 18.00.

Tullberg må undvære midtbane-duo til derby – angriber tilbage i truppen

Mest læste

Notifications

Notifikationer