Steffen Højer godkender AaB’s pokalexit: Vi døde med støvlerne på Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Steffen Højer godkender AaB’s pokalexit: Vi døde med støvlerne på

Steffen Højer var overordnet set tilfreds med nordjydernes præstation mod FC Midtjylland i Oddset Pokalen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et 0-3-nederlag mod FC Midtjylland sendte onsdag aften AaB ud af Oddset Pokalen.

Det var først i anden halvleg, at midtjyderne tog føringen, og kampen blev først punkteret for alvor, da Valdemar Byskov sparkede et frispark ind efter en times tid til 2-0 for FCM.

Derfor var AaB's cheftræner Steffen Højer langt henad vejen tilfreds med sit holds præstation mod de danske vicemestre.

- Vi formår at gøre meget af det, vi gerne vil. Jeg føler jo ikke, de [FC Midtjylland] bliver rigtig farlige i første halvleg, siger Steffen Højer til Campo og fortsætter:

- Et minut før de laver målet til 1-0 i anden halvleg, har vi en ret fin mulighed. Det havde givet en anden fodboldkamp. Efter 2-0-målet, der dør kampen, siger AaB's cheftræner.

Steffen Højer erkender, at AaB på dagen bare mødte en godt fodbold, der kom for at bevise noget.

Han ser dog en del positivt aspekter, der kan tages med videre.

- Drengene kæmpede alt hvad de havde. Vi var markant mere defensive, end vi plejede at være, og det er fint nok at prøve det. Jeg er aldrig tilfreds med at tabe 0-3. Det kan man ikke være som træner. Men jeg føler, at vi døde med støvlerne på, siger Steffen Højer til Campo efter kampen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen har den seneste tid trænet en del med i AaB, men bliver ikke hængende, fortalte Steffen Højer tidligere til Campo.

Læs mere her:

Lucas Andersen træner stadig med i AaB: Prøvede at kramme ham, men det virkede ikke

Mest læste

Notifications

Notifikationer