Dansk “skurk” blev psyket: Straffespark koster dyre Champions League-point Foto: Photo by Michal Cizek

Dansk “skurk” blev psyket: Straffespark koster dyre Champions League-point

Kasper Høgh ærgrer sig formentlig gul og grøn.

Kasper Høgh mod Slavia Prag.
Foto: Photo by Michal Cizek
Slavia Praha
t t t t u
2 : 2
2.64
xG
2.52
Slut
Bodo/Glimt
v v t v v
Youssoupha Mbodji
23'
Youssoupha Mbodji
74'
D. Bassi
78'
S. Fet
90'

Kasper Høgh har haft en forrygende sæson i norsk fodbold.

Alligevel vil han nok ærgre sig over, at han og resten af Bodø/Glimt ikke lagde fra land i Champions League med en sejr onsdag aften.

I stedet må man nøjes med et enkelt point efter at have spillet 2-2 ude mod Slavia Prag.

Det skyldes ikke mindst, at den danske Bodø-angriber brændte et forsøg fra straffesparspletten.

Forinden var det tjekkiske hjemmehold kommet foran midtvejs i første halvleg, inden et VAR-tjek altså kastede et straffespark af sig 10 minutter efter pausen.

Der blev bygget langt og længe op til selve sparket, og Slavia Prag-spillerne tog undervejs ufine metoder i brug for at få hylet Kasper Høgh ud af den - og måske det lykkedes. I hvert fald fik han ikke bolden i mål. Du kan se situationen i videoen øverst i artiklen.

Kasper Høgh mod Slavia Prag.
Foto: Photo by Michal Cizek

I stedet kunne Prag-mandskabets Youssoupha Mbodji notere sig for endnu et mål, da han i det 74. minut gjorde det til 2-0. Som ved det første stod Lukas Provod for assisten.

Bodø/Glimt havde dog held med et sent comeback, for få minutter senere reducerede Daniel Bassi til 2-1, inden Sondre Fet gjorde det til 2-2 i det 90. minut med et vaskeægte drømmemål, som du kan se nederst i artiklen.

Foruden Kasper Høgh startede også danske Mathias Jørgensen inde, mens Villads Nielsen blev skiftet ind undervejs.

Mikkel Bro Hansen og Anders Klynge så hele kampen fra bænken.

Onsdagens øvrige tidlige Champions League-kamp endte 0-0 mellem Olympiakos og Pafos.

Mest læste

Notifications

Notifikationer