Borgmester bekræfter: Milano-klubber køber San Siro
Der er dog fortsat et par sten i skoen.

AC Milan og Inter er blevet enige med Milanos borgmester.
En aftale er nu på plads mellem de to Milano-klubber om et køb af San Siro området inklusive det store Giuseppe Meazza-stadion.
Det bekræfter Milanos borgmester Giuseppe Sala overfor radiostationen Rtl 102.5 ifølge Corriere dello Sport.
På grund af aftalens størrelse skal den dog første stemmes igennem i Milanos byråd, og derfra starter en nedtælling.
- Hvis alt går godt, går vi i morgen (onsdag, red) til byrådet med et forslag om salget, for vi er nået frem til en aftale med klubberne.
- Stadion skal være klar inden 2031, for UEFA fortæller os, at de ikke vil tage Milano i betragtning til EM i 2032, hvis San Siro forbliver, lyder det fra Giuseppe Sala med henvisning til den EM-slutrunde, Italien sammen med Tyrkiet blev tildelt tilbage i oktober 2023:

Milano-borgmesteren lægger ikke selv skjul på, hvad han har tænkt sig at stemme, når forslaget skal afgøres i byrådet.
- Først skal der træffes en beslutning om projektet, så tager vi den til byrådet, når der er tale om så vigtige aktiver. Først vil der være komitéer og diskussioner, og så kommer vi ud med enten et ja eller et nej.
- Jeg vil have ren samvittighed; Jeg tager forslaget til rådet og støtter accepten af det, jeg stemmer for, og så må byrådet beslutte. Alt skulle være på plads sidst på måneden, lyder det fra Sala.
AC Milan ejede selv Giuseppe Meazza fra dets åbning i 1926 til 1935, hvor byen Milano overtog ejerskabet. Inter blev først fast inventar som hjemmehold fra 1947.
Selvom det store stadion til september 2026 kan fejre 100 års jubilæum, så har det undervejs været renoveret af flere omgange.

AC Milan
Inter












