Frustreret Falk revser OB-præstation: Det er på serie-niveau Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Frustreret Falk revser OB-præstation: Det er på serie-niveau

OB-profilen var på ingen måde tilfreds med holdets præstation ude mod Silkeborg.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB så ellers ud til at have styr på tingene i første halvleg på JYSK Park.

Men trods en føring fra det første minut og med gode chancer til flere mål, måtte fynboerne gå til pause med 1-1 og sluge et tungt nederlag i anden halvleg, da Silkeborg udnytte en udvisning til OB's Yaya Bojang til at gøre det til 2-1.

Efter kampen var OB's Rasmus Falk meget frustreret over kampens forløb.

Han revser særligt holdets manglende evne til at score på chancer og personlige fejl.

- Vi må tabe denne her kamp nul ud af 100 gange. De mål, som Silkeborg scorer, og de fejl, vi laver, er jo på serie-niveau noget af det.

- Vi har fuldkommen styr på kampen, og så er der en sekvens, hvor de scorer. Vi skal gøre det til 2-0 og 3-0, inden de scorer til 1-1, siger en tydeligt frustreret Rasmus Falk til Viaplay.

Nederlaget i Silkeborg sender OB under nedrykningsstregen, hvor holdet har otte point efter otte kampe.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Næste opgave er mod ligaens andet oprykkerhold fra FC Fredericia.

Troels Bech gør status: Sådan klarede OB transfervinudet

Mest læste

Notifications

Notifikationer