Eksplosiv sag: Lodi ophæver – klubben bekræfter ikke Foto: Stringer/REUTERS

Eksplosiv sag: Lodi ophæver – klubben bekræfter ikke

Renan Lodi har ophævet sin kontrakt med Saudiarabiske Al Hilal, oplyser han på Instagram. Klubben bekræfter dog ikke, at han er færdig.

Renan Lodi for Al Hilal
Foto: Stringer/REUTERS

Brasilianske Renan Lodi er færdig i Al Hilal.

Det oplyser han i et opslag på Instagram.

Forsvarspilleren kom til den saudiarabiske klub i januar 2024, men nu ser det altså ud til, at det mellemøstlige eventyr er slut for brasilianeren.

I opslaget skriver Renan Lodi, at han har søgt retslig hjælp for at få ophævet sin kontrakt, efter at klubben ikke har registreret ham i truppen til kampene i den saudiske liga.

I det længere opslag, som backspilleren har lagt ud på Instagram, skriver han blandt andet:

- Efter preseason i Tyskland var jeg overrasket over at finde ud af, at jeg ikke kunne spille i Saudi League. Jeg ville kun have chancen for at spille meget få kampe i den asiatiske Champions League, skriver han og fortsætter:

- Gennem de sidste par uger har jeg forsøgt at omgøre beslutningen med klubben for at være tilgængelig i alle Al Hilals kampe. Men jeg fik aldrig et svar på, hvordan situationen kunne løses på en venskabelig måde.

Renan Lodi for Al Hilal
Foto: Stringer/REUTERS

Derfor har han altså truffet beslutningen om at ophæve sin kontrakt, skriver han videre.

- Derfor har jeg valgt at søge retslig hjælp, og jeg blev informeret om, at jeg ikke kan blive frataget mit arbejde. Jeg traf beslutningen om at udøve mine rettigheder, som enhver anden arbejder, som er forhindret i at udøve deres arbejde. Jeg håber på, at de ansvarlige myndigheder dømme i min sag så hurtigt som muligt, så jeg kan vende tilbage til at gøre det, jeg elsker uden nogle forhindringer.

Du kan læse hele Renan Lodis opslag i bunden af artiklen.

Klubben bekræfter ikke

Hvorvidt Renan Lodi egentlig er færdig, må dog stadig stå hen i det uvisse.

I hvert fald har Al Hilal skrevet en kort, kryptisk udmelding på sin hjemmeside, som ikke ligefrem bekræfter, at de to parter har ophævet samarbejdet.

- Al Hilals Club Communications Director, Hisham Al-Kathiri, præciserer den seneste udvikling vedrørende Al Hilals brasilianske førsteholdsspiller, Renan Lodi, som i går aftes rejste til sit hjemland. [Al-Kathriri] forklarer, at klubben har modtaget et brev fra [Lodi's] advokat efter hans afrejse, hvor der stod, at hans kontrakt med klubben er ophævet.

Desuden oplyser klubben, at man ikke vil tøve med selv at gå rettens vej.

- Al-Kathiri bemærkede, at klubbens ledelse ikke vil tøve med at tage alle nødvendige juridiske skridt for at bevare klubbens rettigheder i overensstemmelse med gældende regler. Alle udviklinger i forbindelse med sagen vil blive annonceret i et forsøg på at øge gennemsigtigheden med alle Al-Hilal-fans.

Læs Renan Lodis opslag herunder:

En mand, der tilsyneladende er glad for at være i den saudiarabiske liga, er Cristiano Ronaldo. Det kan du læse mere om herunder:

Ronaldo forsvarer saudisk liga: Folk ved ikke, hvad de snakker om

Mest læste

Notifications

Notifikationer