Begge Thuram-brødre på tavlen i vild Juventus-sejr over Inter Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Begge Thuram-brødre på tavlen i vild Juventus-sejr over Inter

Lillian Thurams sønner viste sig flot frem i ‘Derby d’Italia’.

Juventus jubler
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Serie A | Runde 3
| Allianz Stadium | 13 sep 2025-18.00
Juventus
t u v v v
4 : 3
0.65
xG
0.94
Slut
Inter
v u v v t
L. Kelly
14'
K. Yıldız
38'
K. Thuram
83'
V. Adžić
90'+1'
H. Çalhanoğlu
30'
H. Çalhanoğlu
65'
M. Thuram
76'

Juventus og Inter har spillet mange kampe mod hinanden. Dagens opgør var officiel kamp nummer 254 mellem de to italienske storklubber.

Dagens 'Derby d'Italia' skuffede dog heller ikke.

Tilskuerne på Juventus' hjemmebane skulle heller ikke vente længe, før de fik noget at juble over.

Engelske Lloyd Kelly kunne efter et hjørnespark gøre det til 1-0 til Juventus.

Føringen holdt dog kun indtil, der var spillet en halv time. Hakan Çalhanoğlu viste prøver på sin fantastiske sparketeknik og udlignede for gæsterne.

Blot otte minutter senere kom endnu en tyrker på tavlen, da Juventus' kæmpe profil Kenan Yıldız gjorde det til 2-1 med en vidunderlig scoring fra distancen.

Çalhanoğlu var dog ikke færdig med at vise sig frem. Tyrkeren bragte balance i opgøret med en scoring til 2-2 i det 65. minut.

Herefter gik der Thuram i den. Begge Lillian Thurams sønner kom på tavlen, for hver sit hold.

Først scorede Marcus Thuram på hovedstød, og sendte derved Inter i front efter 76 minutters spil. Syv minutter senere kom lillebror Khéphren flyvende og viste, at han også kan med hovedet. Derved 3-3 i det vilde opgør.

Indskiftede Vasilije Adžić blev den store helt til sidst for Juventus. Midtbanespilleren fra Montenegro scorede til 4-3 i dommerens overtid og sikrede tre enormt vigtige point til Juventus.

Juventus jubler
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Med sejren indtager Juventus førstepladsen i Serie A. Torino-klubben har vundet alle sine kampe.

Juventus og Inter er ikke de eneste storklubber, der har været i aktion.

Real Madrid vinder trods rødt kort: Güler og Mbappé på tavlen

Mest læste

Notifications

Notifikationer