FC Midtjylland henter ung back Foto: Daniel Stentz/FC Midtjylland

FC Midtjylland henter ung back

Olaide Jamal tager turen fra FC Ebedei til FC Midtjylland.

Olaide Jamal præsenteres i FC Midtjylland.
Foto: Daniel Stentz/FC Midtjylland

Han er langt fra den første til at tage turen fra Nigeria til Herning/Ikast-området.

Ikke desto mindre oplyser FC Midtjylland på sin hjemmeside, at man har hentet Olaide Jamal.

Den 18-årige højre back skifter fra samarbejdsakademiet FC Ebedei.

Det oplyses ikke, hvor lang en aftale han er blevet udstyret med.

- Olaide er en hurtig spiller, der leverer gode indlæg. Han har spillet mest som højre back, men kan også spille på kanten. Han er dygtig i sine 1-mod-1-dueller både offensivt og defensivt – dette til trods for, at han nogle gange spiller med for stor aggressivitet, hvilket omvendt også er en af hans styrker, så længe han kontrollerer det.

– Samtidig har han udviklet sig til at være en leder i FC Ebedei, hvor han også var anfører. Han havde opbygget en stor respekt, tog sig af de unge spillere og påtog sig et stort ansvar. Det er en ting, vi kan udvikle endnu mere på og gøre endnu stærkere.

– Det har været en lang rejse for Olaide. Han blev opdaget af FC Ebedei ved at spille fodbold på gaden, og vi har også været i tvivl, om han har haft det, der skulle til, for at komme til Midtjylland. Det seneste halve år har han udviklet sig helt vildt, blevet ved med at lægge lag på, og vi tror på hans potentiale, siger Jonas Dal,  Head of FCM Nigeria.

Olaide Jamal præsenteres i FC Midtjylland.
Foto: Daniel Stentz/FC Midtjylland

Den nyslåede FCM'er tilsluter sig i første omgang klubbens U19-hold.

Her har han mulighed for at få sin debut lørdag, når Brøndby IF's U19-hold gæster midtjyderne.

Mest læste

Notifications

Notifikationer