Joan Laporta om stadion-skuffelse: Camp Nou er allerede klar
Det trækker mere og mere ud.

Torsdag den 11. september er Cataloniens nationaldag.
Derfor er flere af FC Barcelonas repræsentanter at finde i gaderne i den catalanske hovedstad.
Blandt repræsentanterne er klubbens præsident, Joan Laporta, hvilket pressen er meget bevidste om.
De så nemlig deres snit til at være kritiske over for det, der er gået hen og blevet en meget forsinket tilbagevenden til catalanernes hjemmebane Camp Nou.

Tilbagevenden er flere gange blevet udskudt og tirsdag kunne hjemkomsten til det ikoniske stadion igen udskydes.
Det har vakt en del opsigt, at udskydelserne bliver ved med at vælte ind, hvorfor Laporta torsdag middag havde behov for at berolige Barca-fansene.
- Vi vender tilbage til Camp Nou så hurtigt som muligt, slår Barca-præsidenten fast ifølge Mundo Deportivo og understreger nok en gang:
- Stadionet er færdig og klar, men vi mangler blot de sidste godkendelser, før at vi kan vende tilbage, forsikre catalaneren.
Barca havde ellers lavet en plan for tilbagevenden, som skulle have været gennemført i weekenden, hvor Valencia kommer på besøg. Det kan du læse mere om her.

FC Barcelona












