FC Barcelona bekræfter: Camp Nou bliver ikke klar til Valencia-brag Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

FC Barcelona bekræfter: Camp Nou bliver ikke klar til Valencia-brag

FC Barcelona oplyser på sin hjemmeside, at kampen mod Valencia ikke kan spilles på Camp Nou.

Barcelonas stadion Spotify Camp Nou
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

FC Barcelonas kamp mod Valencia søndag den 14. september bliver ikke spillet på Spotify Camp Nou.

Det oplyser den spanske storklub i en pressemeddelelse på sin hjemmeside tirsdag aften.

Klubben havde håbet på at kunne åbne stadion med nedsat kapacitet til opgøret i LaLiga, men arbejdet med at renovere Camp Nou er ikke nået langt nok til, at dørene atter kan slås op.

I pressemeddelelsen sender klubben også et budskab til fansene.

Her takkes der nemlig for forståelsen og støtten i forbindelse med renovationen af det legendariske stadion.

- FC Barcelona vil gerne sende en tak til medlemmerne og fansene for forståelsen og støtten under så kompleks og spændende proces som tilbagevendelsen til Spotify Camp Nou.

- Klubben arbejder intensivt på at få de nødvendige administrative godkendelser til åbningen af Spotify Camp Nou i de kommende uger. Af den grund vil kampen i stedet blive spillet på Estadi Johan Cruyff., skriver klubben i pressemeddelelsen.

Barcelonas stadion Spotify Camp Nou
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Opgøret vil altså blive spillet på stadionet ved træningsanlægget og ikke på det olympiske stadion ved Montjuic, hvor FC Barcelona hidtil har spillet sine kampe under renovationen af Camp Nou.

Estadi Johan Cruyff bruges normalvis af kvindeholdet og ungdomsholdene i klubben. Der er blot plads til 6.000 tilskuere, hvor der på Estadi Montjuic er plads til hele 55.000.

FC Barcelona oplyser ikke, hvorfor Montjuic ikke er en mulighed til kampen mod Valencia.

Nu er der altså langt om længe kommet afklaring på, hvor opgøret skal spilles. Det har været frustrerende for opgørets udehold, at de ikke har fundet løsningen tidligere. Det kan du læse mere om her:

Valencia-profil: Jeg synes, det er vildt, at vi ikke ved, hvor vi skal spille

Mest læste

Notifications

Notifikationer