FCM-komet har flere landsholdsmuligheder – Drømmen er klar Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM-komet har flere landsholdsmuligheder – Drømmen er klar

Mikel Gorgoza har både dansk og fransk pas.

MIkel Gorgorza og Victor Bak med håndslag i FC Midtjylland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han er født i Norge af en dansk mor, men han har baskisk far.

FC Midtjyllands Mikel Gorgorza - eller Mikel Johan Gogorza Krüger-Johnsen for at være helt præcis - har både dansk og fransk pas, og dermed har han også flere landsholdsmuligheder.

Den 18-årige kantspiller sidder lige nu ude med en skade, som han pådrog sig i 4-2-sejren over Silkeborg for to uger siden, og muskelskaden holder kometen fra grønsværen i yderligere fire uger.

På samme dag, som den unge FC Midtjylland-spiller blev skadet, blev han af a-landstræner Brian Riemer nævnt hos Viaplay som én af fire superligaspillere, som landstræneren havde et særligt øje på:

Selv lægger Gorgoza ikke skjul på, at kommentaren fra a-landstræneren betød noget, for det er nemlig det danske landshold, den unge offensivspiller drømmer om.

– Det var stort. Det er en af mine største drømme at spille for det danske A-landshold, så at vide, at træneren har en i tankerne, er fedt, og det giver endnu mere blod på tanden. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det skete lige efter min skade, men det gør lysten til at komme tilbage endnu større.

– Nu skal jeg blive ved med at præstere og arbejde hårdt, fortæller Gorgoza til FC Midtjyllands egne kanaler.

Mikel Gorgoza står i forvejen noteret for syv kampe på det danske U18-landshold samt 11 kampe - og hele otte scoringer - for det danske U19-landshold, og faktisk var han i denne landsholdstermin udtaget til det Lars Knudsens U21-landshold.

MIkel Gorgorza og Victor Bak med håndslag i FC Midtjylland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Hele stemningen omkring det er super fed; man spiller for sit land, mødes med alle de bedste danske spillere og får sammenlignet sig med de bedste rundt i verden på sin årgang. Jeg har været med landsholdet de sidste par år, og jeg har ikke prøvet at være hjemme i en landsholdspause i lang tid, så det bliver anderledes.

– Jeg kom lidt sent ind på ungdomslandsholdene faktisk. Jeg havde det lidt svært på U17, men lige siden da er det blevet federe og federe, siger Mikel Gogorza.

Du kan læse mere om, hvad det er ved Mikel Gorgoza, den danske a-landstræner Brian Riemer særligt godt kan lide her:

Riemer holder øje med tre Brøndby-spillere og én fra FCM

Mest læste

Notifications

Notifikationer