Arsenal inkluderer 15-årigt vidunder i Champions League-trup
Mikel Arteta har inkluderet den bare 15-årige Max Dowman i den trup, der skal kæmpe om Champions League-trofæet for Arsenal.

Det står nu klart hvilke spillere, der kommer til at spille i denne sæsons Champions League.
UEFA har sat navn på de spillere, som hvert af de 36 hold har udtaget til den store europæiske turnering. Og hos Arsenal finder man en særdeles ung herre blandt de udvalgte.
Manager i Arsenal, Mikel Arteta, har nemlig udtaget Max Dowman, der som bare 15-årig har mulighed for at spille i den største turnering, europæisk fodbold har at byde på.
Desuden er danske Christian Nørgaard som ventet, også en del af truppen, der skal dyste om trofæet med de store ører.
Du kan se hele truppen nederst.

Max Dowman debuterede i Premier League i denne sæson, da han fik knap en halv time i anden runde, da The Gunners smadrede oprykkerne fra Leeds med hele 5-0.
Og minsandten om ikke juvelen kvitterede med et "oplæg" i debuten.
Dowman blev skiftet ind ved stillingen 4-0, og fik de sidste 26 minutter af kampen. Her driblede han sig til et straffespark, da han blev nedlagt i feltet. Et straffespark, som Arsenals nye frontløber, Gyökeres, omsatte til en 5-0-scoring.
Han fik desuden et enkelt minut senest mod Liverpool, og har dermed to kampe til sit CV.
Arsenal FC's Champions League-trup 25/26
David Raya
Kepa Arrizabalaga
Tommy Setford
William Saliba
Christian Mosquera
Ben White
Piero Hincapie
Gabriel
Jurrien Timber
Riccardo Calafiori
Martin Ødegaard
Eberechi Eze
Christian Nørgaard
Leandro Trossard
Noni Madueke
Mikel Merino
Kai Havertz
Martin Zubimendi
Declan Rice
Max Dowman
Bukayo Saka
Gabriel Martinelli
Viktor Gyökeres
Kilde: Uefa.com
Arsenal
Mikel Arteta













