Thomasberg smækker ikke med døren i FCM: Er klar på en anden rolle i fremtiden Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

Thomasberg smækker ikke med døren i FCM: Er klar på en anden rolle i fremtiden

Thomas Thomasberg føler sig ikke sikker på, at FC Midtjylland har set det sidste til ham i klubben.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Dream 99, Ikast

Thomas Thomasberg er for anden gang i karrieren blevet afskediget som cheftræner i FC Midtjylland.

Trods en flot stime af resultater, europæisk gruppespil sikret og en solid pointhøst i Superligaen valgte Ulvene lige op til weekenden at annoncere fyringen af Thomasberg - ikke helt efter eget valg vel at mærke.

Men fra den nordjyske træners side er der ingen nag at spore. Mandag formiddag stille Thomasberg op foran pressen efter fyringen, og her blev der på ingen måde smækket med døren til træningscenteret i Ikast.

- Som udgangspunkt føler jeg mig godt behandlet og har rigtig mange gode relationer og oplevelser her. Jeg har ikke noget behov for at smække med døren. Hvis jeg virkelig følte mig uretfærdigt behandlet, havde I også fået det at vide, for hvis jeg ikke blev behandlet ordentligt, ville jeg sige fra. Så jeg har ikke brug for at skabe en konflikt eller smække med døren, siger Thomas Thomasberg til og fortsætter:

- Jeg er glad for tiden, og for hvordan det ender, og jeg ønsker klubben alt det bedste fremover. Jeg kan godt se mig selv komme tilbage en dag. Jeg skal ikke være træner, til jeg er 70 år gammel, så det kan da være, jeg sidder i en rolle som Ove Pedersen (vicesportsdirektør og æresmedlem i FC Midtjylland, red) gør en dag, siger Thomas Thomasberg til Campo og den øvrige presse.

Derfor er den igen nu forhenværende FCM-træner ikke klar til at vinke helt farvel til det midtjyske - hvis altså muligheden byder sig nok engang.

- Det kommer an på, hvor jeg er, og hvor de er. Jeg er opvokset i Nordjylland, men har været en fjerdedel af mit liv i Midtjylland – 12,5 år ud af 50 år. Jeg bor i området, og det har jeg gjort i over tyve år. Jeg føler mig hjemme her og har det godt, så en tredje gang kunne da være lykkens gang.

- Når man sidder på den post, der er allermest udsat i fodbold, ved man godt, man kun er på lånt tid. Jeg kan godt se mig selv i en anden rolle end cheftræner, men det er ikke lige nu, for jeg skal være cheftræner igen, afslutter Thomas Thomasberg.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

Tirsdag eftermiddag bliver den nye cheftræner i FC Midtjylland præsenteret på et pressemøde på MCH Arena.

Her vil Campo også være tilstede.

Det er dog næppe en hemmelighed, hvem der bliver den nye cheftræner i FC Midtjylland.

Læs mere her:

Steinlein om ny træner: Rygterne skyder nok ikke helt ved siden af

Mest læste

Notifications

Notifikationer