Fanformand er chokeret: Usmagelig opførsel mod almindelige fodboldfans Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

Fanformand er chokeret: Usmagelig opførsel mod almindelige fodboldfans

Opgøret mellem Brøndby IF og FC Midtjylland fik et ærgerligt efterspil, der involverede stenkast mod en FCM-fanbus.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland snuppede en dramatisk sejr på Brøndby Stadion søndag aften efter to sene scoringer.

Opgørets efterspil blev dog alt andet end kønt, da en bus fuld med FC Midtjylland-fans blev angrebet med stenkast og romerlys.

To fans måtte til tjek på hospitalet, og selvom bussen i sidste ende kom afsted mod Herning, var formanden for FC Midtjyllands fanklub, Black Wolves, meget ærgerlig over hændelsen.

- Det er usmageligt, at man ikke kan rejse til og fra for at se fodbold uden at blive angrebet. Vi er jo bare helt almindelige fodboldfans der bare gerne vil have en fest og se fodbold, fortæller formand Jesper Toftdahl til TV MidtVest.

Det er ikke første gang, at en midtjysk bus er blevet angrebet efter en udebanekamp i Brøndby.

Derfor er Jesper Toftdahl træt af, at uroligheder endnu engang skal fylde.

- Det er svært at blive ved med at finde ord for, hvad man skal blive ved med at sige om det. Nu er vi ligesom blevet nulstillet, vi var ved at blive tryg ved det, men det kan man så ikke være alligevel, siger Jesper Toftdahl, formand for Black Wolves, og fortsætter:

- Hvis vi ikke tager afsted, så har de vundet, og det vil vi ikke stå model til, siger Black Wolves-formanden til TV MidtVest.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har selv taget afstand fra episoden.

Læs mere her:

Brøndby tager afstand: Uforeneligt med alt vi arbejder for

Mest læste

Notifications

Notifikationer