Medie: Lyngby-rekordhandel på plads i Blackburn Rovers
Aftalen mellem den belgiske og engelske klub skulle allerede være på plads.

Andri Gudjohnsen nærmer sig et nyt skifte.
Den tidligere Lyngby-spiller er angiveligt snublende tæt på at skifte til Blackburn Rovers i den engelske Championship. Det skriver transferjournalist Sacha Tavolieri.
En aftale mellem hans nuværende klub, KAA Gent, og den engelske klub skulle være indgået, og den skulle være omkring to millioner euro værd. Det svarer til knap 15 millioner kroner.
Det formodede skifte sker lidt over et år efter, at Gent ellers hentede Gudjohnsen i Lyngby. Et skifte, der blev historisk hos de kongeblå.

Islændingen blev nemlig det største salg i klubbens historie, og ifølge transfermarkt blev angriberen handlet for 2,9 millioner euro, svarende til cirka 21,5 millioner danske kroner.
Gudjohnsen nåede blot én sæson i Superligaen, hvor han scorede mål på samlebånd. Her leverede han på 28 superligakampe 13 scoringer i den kongeblå trøje, og han assisterede tilmed en enkelt gang.
Den 22-årige angriber skrev under på en kontrakt frem til sommeren 2028, da han i sommers skrev under med belgiske Gent.
Skulle aftalen blive permanent, så kan islændingen se frem til at stå overfor en anden tidligere superligaprofil, der netop er skiftet til rækken. Læs mere her:

Lyngby Boldklub
Gent













