Officielt: Silkeborg sælger stjerne til Norwich Foto: Norwich City

Officielt: Silkeborg sælger stjerne til Norwich

Silkeborg IF har solgt Pelle Mattsson til Norwich City.

Pelle Mattsson til sin præsentation i Norwich City.
Foto: Norwich City

Danskerkolonien i Norwich City vokser.

Emiliano Marcondes, Anis Ben Slimane, Oscar Schwartau og Mathias Kvistgaarden er allerede i klubben, og nu kommer der en femte dansker.

Fredag har den engelske Championship-klub på sin hjemmeside præsenteret Pelle Mattsson, der dermed forlader Silkeborg IF.

Norwich skriver på sin hjemmeside, at Mattsson har skrevet under på en aftale, der binder ham til klubben frem til 2028.

– Først og fremmest er jeg utrolig stolt over at skifte til Norwich. Det har været en drengedrøm at spille i England, og den er nu opfyldt. Det har krævet hårdt arbejde, også når det har været svært, men det betaler sig hver gang.

Foto: Norwich City

- Det, at vinde en pokaltitel og bronzemedaljer, er noget, jeg vil tænke tilbage på med glæde og stolthed, siger Pelle Mattsson til Silkeborgs hjemmeside.

24-årige Mattsson har spillet hele sin karriere i Silkeborg. I alt har han optrådt 149 gange for klubben fra Søhøjlandet.

Danskeren får nummer syv i Norwich.

Savner du et overblik over sommerens transfers i Superligaen? Få overblikket lige her:

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer