Norwich-boss jubler over Mattsson: Endelig kunne vi hente ham
Ben Knapper er svært begejstret for endelig at have fået fingrene i Pelle Mattsson.

Pelle Mattsson har spillet i Silkeborg IF, siden han var 11 år gammel.
Fredag var tiden dog inde til et skifte.
Den hårdtarbejdende midtbanespiller er nemlig blevet solgt til Norwich.
Og det er langt fra en beslutning, som den engelske klub er kommet på pludseligt.
Norwich' sportsdirektør, Ben Knapper, fortæller i forbindelse med skiftet, at man har arbejdet længe på at få Pelle Mattsson til klubben.
- Pelle er en spiller, som vi har fulgt igennem lang tid, og vi er meget begejstrede for endelig at kunne hente ham til klubben.
- Han kommer til at tilføje teknisk kvalitet til vores midtbane, og han en virkelig velafrundet profil med effektivitet i alle spillets faser.
- Han har meget erfaring for sin alder og kommer også med lederskabskvaliteter, kommunikation og personlighed til resten af gruppen. Han er en intelligent spille, og vi føler, at han kommer til at komplimentere resten af truppen på en virkelig god måde, siger Ben Knapper.

Pelle Mattsson nåede 149 førsteholdskampe for Silkeborg IF.
Han bliver nu holdkammerater med fire andre danskere i form af Emiliano Marcondes, Anis Ben Slimane, Oscar Schwartau og Mathias Kvistgaarden i Norwich.

Silkeborg IF
Norwich City













